Astanga yoga

af Sri K. Pattabhi Jois sri k. pattabhi jois - red

Sri K. Pattabhi Jois underviste Astanga yoga i Mysore fra 1930’erne og helt frem til 2009. Han underviste vinyasa-metoden, som han havde lært, som elev hos Sri T. Krishnamacharya fra 1927 og de næste 25 år i Mysore.  Krishnamacharya havde lært denne praktiske udførsel af yoga i begyndelsen af det 19’ende århundrede af guru Sri Rama Mohan Brahmachari, som ifølge legenden boede højt oppe i Himalaya-bjergene

Yogapraksissen med det særlige åndedræt forbundet til bevægelser, kaldet vinyasa, og rækkefølgen af yogastillingerne er beskrevet af Rishi Vāmana i Yoga Korunta,  – et ældgammelt skrift, som nu er gået til og ifølge overleveringen blev det sidste eksemplar ædt af myrer på universitetsbiblioteket i Calcutta.

Budskabet fra Rishi Vamana i Yoga Korunta er: “vinā vinyāsayogena āsanādīn na kārayet”, på devangari विना विन्यासयोगेन आसनादीन् न कारयेत् – som oftest oversættes til “åh yogi, gør ikke asana uden vinyasa”. Altså at uden vinyasa, åndedræt og bevægelser, gør asana ingen nytte!

En mere grammatisk præcis oversættelse kan være: “Han bør ikke foranledige dem, som begynder på asana, at det sker uden yoga-vinyasa” – altså at underviseren skal sørge for, at dem som begynder på asana ikke gør det, uden de i yoga foreskrevne vinyasa.

In Yoga Korunta the message is: Oh yogi, don’t do asana without vinyasa. A more precise grammatical translation of the famous quote by Rishi Vamana could be: “He should not cause those beginning with asana to happen without vinyasa of yoga” – meaning that the teacher should make sure that those beginning to do asana should do it with the correct vinyasa of yoga.

I Yoga Korunta er stillingerne beskrevet med antal vinyasa, samt grupperet i rækkefølge og serier.

Astanga yoga, yogaens otte lemmer, er i Patanjalis Yoga Sutra beskrevet som:

Yama

  • Ahimsa, ikke-vold
  • Satya, sandhed
  • Asteya, ikke-stjæle
  • Brahmacharya, afholdenhed
  • Aparigraha, mådehold og satvisk ernæring

Niyama

  • Shaucha, at holde sig ren udvendig og indvendig
  • Santosha, accept og tilfredshed
  • Tapas, askese og disciplinering
  • Swadhyaya, selvstudie og chanting af vediske tekster
  • Ishwarapranidhana, overgivelse og tro på universitets kraft

Asana – yogastillinger
Pranayama – forædling af den vitale livskraft, åndedrætskontrol
Pratyahara – sansekontrol
Dharana – koncentration, skærpelse af sindet
Dhyana – meditation, indre fordybelse
Samadhi – dyb meditation, oplysthed og forening af individ og univers

 

 

Sri K. Pattabhi Jois har beskrevet de væsentligste elementer i den praktiske udførelse af Astanga yoga således:

Vinyasa
Et åndedræts- og bevægelsessystem, hvor der til hver eneste bevægelse er en indånding eller udånding. I Surya Namaskara A, solhilsen A, er der f.eks. 9 vinyasa; den første vinyasa er en indånding, hvor du løfter armene op over hovedet og samler hænderne, den anden er en udånding og her buk forover og sæt hænderne i gulvet ved siden af fødderne. På denne måde har alle asana et bestemt antal vinyasa til at bevæge sig ind i selve stillingerne, hvor man tager 5-10 åndedræt, for dernæst at bevæge sig ud og videre til den næste. Formålet med vinyasa er udrensning, når blodet varmes op, og bevægelser udføres synkront til ind- og udåndinger og dermed harmoniseres med vores puls og hjerterytme.

Det effektive åndedræt bruges i asana og Pattabhi Jois kaldte det; “får blodet til at koge”, idet tykt blod er urent og skaber sygdom i kroppen. Varmen skabt gennem yogaen renser og gør blodet tyndt, så det kan flyde frit rundt i hele kroppen. Hermed skaber asana med vinyasa et blodomløb, som cirkulerer frit gennem alle led og lemmer, så smerter i kroppen fjernes, hvilket skyldes at blodcirkulationen ikke er effektiv.
Det opvarmede blod strømmer også gennem de indre organer, og fjerner urenheder og sygdomme, som bringes ud med sveden. Sved er en vigtig effekt af vinyasa, da det kun er gennem sved at renselsen kan foregå. På samme måde, som når guld smeltes i digel og urenheder lægger sig på overfladen, vil yoga “koge” blodet og bringe alle affaldsstoffer ud med sveden. Kroppen bliver dermed sund, stærk og ren som guld. Når kroppen er renset, er det muligt at udrense nervesystemet og sanseorganerne.

Sanseorganerne er altid orienteret udad og kroppen giver efter for ladhed. De første skridt er svære og først når praksissen er stabil, hvilket kan tage flere år med ihærdighed og fokuseret yogapraksis, vil udrensningen være nået og beherskelse af sindet ske automatisk. Vinyasa skaber grundlaget herfor.

Tristhana
Tre steder at føre opmærksomhed til og være aktive i, som altid udføres samtidigt: stilling, åndedrætssystem og fokuseringspunkt. De er alle vigtige for en nyttefuld yoga-praksis og fører til renselse på flere niveauer af krop, nervesystem og sind.

Asana renser, styrker og smidiggør kroppen. Åndedrættet, rechaka og puraka, ind- og udånding, skal være stabile og af samme længde, hvilket fører til udrensning af nervesystemet.
Drishti er fokuseringspunkt for blikket, som fastholdes under udførelse af asana. Der er i alt 9 drishti: næsetip, midt mellem øjenbryn, navle, tommelfingre, hænder, fødder, op, samt højre og venstre side.
Drishti er koncentration og stabiliserer sindets funktion, hvilket fører til mental klarhed.

To faktorer er vigtige i processen for at rense ud, ild og luft. Ilden har sin placering ca. 10 cm under navlen, som også er her vores livsenergi, Prana, har sit udspring. For at ild kan brænde er luft nødvendigt, og det er åndedrættets funktion at blæse til denne ild, som når man blæser til ild med en blæsebælg, så er en konstant luft nødvendig for enten ikke at kvæle flammen eller blæse den ud. Det samme gør sig gældende for vejrtrækningen. Lange jævne åndedræt vil forøge vores indre ild og varme i kroppen op, som så gør at blodet varmes op og urenheder brændes væk i nervesystemet. Lange og jævne åndedræt øger den indre ild og styrker nervesystemet på en kontrolleret måde og i et roligt tempo. Når denne ild styrkes vil vores fordøjelse, sundhed og livslængde også forøges. Uregelmæssig indånding og udånding eller for hurtig vejrtrækning giver forstyrrelser af hjerterytmen og bringer dermed både den fysiske krop og det autonome nervesystem ud af balance.

Bandha
Et vigtigt element i åndedrætsmetoden er Mula og Uddiyana bandha. Det er indre energi låse, som forsegler energien, giver lethed, styrke og sundhed til kroppen, og hjælper til at opbygge en stærk indre ild. Uden bandha bliver åndedrættet ikke korrekt og asana giver ingen nytte.
Når mula bandha er perfekt sker beherskelsen af sindet af sig selv.

De seks gifte
Et afgørende aspekt i den indre renselse, som Pattabhi Jois underviser, relaterer sig til gifte, som omgiver det spirituelle hjerte. I Yoga Shastra siges det, at gud hviler i vores hjerter i form af lys, men at det dækkes/skærmes af 6 gifte: Karma, Krodha, Moha, Lobha, Matsarya og Mada, altså begær, vrede, vildfarelse, grådighed, misundelse og dovenskab.
Når praksissen udføres med omhu og ihærdighed over en længere periode vil den varme, som skabes i brænde giftene væk, så lyset fra vores indre natur kan skinne igennem.

Det er grundlaget for den praktiske og filosofiske del af Astanga yoga ifølge guru Sri K. Pattabhi Jois. Han har beskrevet sin lære i bogen Yoga Mala

Yoga viser, hvor vi skal se efter vores sjæl, det er alt.
Vi har taget en menneskelig krop, det er en sjælden mulighed.
Og har fået hundrede år at leve i.
En dag får du muligheden for at se det guddommelige.
At tænke på denne måde, vil give dig en stærk krop, gode egenskaber og sundhed.
– Sri K. Pattabhi Jois