Sri R. Sharath Jois

Sharath Jois er født 29. september 1971 i Mysore og er søn af Saraswathi Rangaswamy, Gurujis datter, og dermed barnebarn af den legendariske Astanga yoga guru Sri K. Pattabhi Jois.

sharathconf

Sharath Jois er vokset op i en familie med yoga

Han begyndte at lære asana allerede i en alder af 7 år, men startede dog først på sin fulde daglige yogapraksis efter sine studier da han var 17. Han stod tidligt op hver morgen i Gokulam for at køre tværs gennem byen til Laksmipuram og gøre praksis under sin bedstefars overvågne øjne før de øvrige elever ankom tidligt på morgenerne til den legendariske yogashala.
I 1991, da han var 19 år, begyndte han at assistere Guruji i yogashalaen og på rejser rundt i verden, hvor de besøgte shalaer med godkendte lærere for at afholde workshops. Sharath fortsatte med at undervise ved siden af Guruji de næste 16 år til Guruji endeligt stoppede med at undervise i 2008.
Læs Sharaths biografi på KPJAYI.ORG

gushar

Direktør for KPJ Astanga Yoga Instituttet i Mysore

I 2007 stoppede Guruji med at undervise dagligt på grund af helbred, og Sharath tog det fulde ansvar for undervisningen af alle elever i den nye shala i Gokulam. Sharath fører traditionen efter Guruji videre og er direktør for KPJ Ashtanga Yoga Instituttet, hvor han dagligt i sæsonen, når shalaen er åben fra september til marts, underviser hundredevis af elever, som kommer fra hele verden for at lære Astanga yoga i den originale mysore-stil.

Sharath Jois er den mest avancerede udøver i verden, og den eneste elev af Pattabhi Jois, som er blevet undervist i og mestrer alle seks serier. Han praktiserer hver dag tidligt om morgenen inden han starter undervisningen på KPJ Astanga Yoga Instituttet, ligesom han rejser over hele verden og giver workshops for at sprede læren om Astanga yoga systemet, som Guruji har undervist ham så udførligt i. Sharath bor i Mysore med sin kone Shruthi, datter Shraddha og søn Sambhava.